Otium Ordenen

Otium Ordenen


 

Ordenen fik sin spæde begyndelse i 1911 med stiftelsen af Logen Zenith i Aarhus. Året efter blev Otium Ordenen stiftet som øverste organ for de loger som efterfølgende blev stiftet.

 

Der har været både opgangstider og nedgangstider for alle kendte broderordener, således også for Otium Ordenen, hvor vi i dag er repræsenteret i Østjyske byer fra Aalborg til Vejle, og mønstrer ca. 150 brødre. 

 

Otium Ordenen er en meget indadvendt loge, derfor har du måske aldrig hørt om den før. Der høres meget sjældent om vor orden i medierne, da vi ikke har til formål at yde donationer, sponsorrater o. lign. udenfor vor kreds. Vi kærer om vore nærmeste og vore brødre, se Ordenens formål nederst på siden.

 

Otium Ordenen er upolitisk og ureligiøs. Vi blander os ikke i vore brødres politiske og religiøse orientering.

 

Hvem kan optages i Otium Ordenen.


 

Enhver brav og ærlig mand, som ikke har været straffet for vanærende forhold, kan optages såfremt han er fyldt 25 år, og endnu ikke er fyldt 70 år. 

 

Hvorvidt kandidaten er gift/ugift, og hvilket erhverv han måtte beskæftige sig med, er sagen uvedkommende. Ordenen optager såvel selvstændig erhvervsdrivende, offentlig og private ansatte, arbejdsledige, pensionister (også førtids-). Det væsentlige er, at kandidaten ønsker at deltage aktivt og anerkender at der er mødepligt til ordinære logeaftener (dog er arbejde, samt personlige forhold gyldig fraværsgrund).

 

 

Otium Ordenen

Danske ordensbrødre siden 1911



Otium Ordenens formål

 

Ved logemøder og sammenkomster at tjene brødre til vejledning og opmuntring i livets tilskikkelser. At stå hinanden bi med råd og dåd i det daglige liv. At være syge til trøst og opmuntring og være enker og børn til virksom bistand og støtte.

Copyright @ All Rights Reserved